Hellebækskolen

Klar til skolereformen med ny hjemmeside og facebook


Service

Ny hjemmeside og facebook-strategi

Kundens behov

Med en ny skolereform for døren og en masse spørgsmål - særligt fra forældrene, ville Hellebækskolen gerne kommunikere åbent og tydeligt og skabe tryghed hos forældrene.

Løsning og effekt

Vi udviklede en helt ny mobilvenlig hjemmeside for skolen. Vi omskrev gamle tekster og formulerede nye, så hjemmesiden nu er tidssvarende og svarer på alle spørgsmål om skolen generelt og ikke mindst om skolereformen.

Samtidig vurderede vi, at Hellebækskolen med fordel kunne servicere og skabe tryghed blandt forældrene på Facebook - et medie forældrene bruger i forvejen.

Vi udviklede en facebookside og en startpakke, så skolen var helt klædt på til at kommunikere med forældre, elever osv. Vi kortlagde indholdsemner og en indholdskalender, så skolens facebook-ansvarlige kan styre og planlægge indhold, hvem der skal poste det og hvornår.

Til sidst udviklede vi guidelines for, hvordan skolen kan besvare kommentarer seriøst og fagligt - og i øjenhøjde.

 

Skal vi tage snakken?

Har I også brug for en mere tydelig kommunikation om skolereformen? Vi hjælper jer på rette vej.